Alle klubber på Fyn, der er medlem af Dansk Svømme Union kan deltage i stævnerne under FynSvøm. Løbsprogrammer og beskrivelser af de enkelte stævner findes under punktet "Stævnebeskrivelser". Under samme punkt findes de generelle betingelser for alle stævner, såsom pris m.m. Tilmeldinger: Foretages via svømmetider.dk til brug i computerprogrammet Wingrodan. Klubberne kan købe licenser til Wingrodan, og man kan læse mere om systemet på http://support.iccmediasport.com/ Nye anmeldere og wingrodan-brugere kan under menupunktet "Kontaktpersoner" finde mailadresser og telefonnumre på andre klubbers wingrodan-personer. Vi har i FynSvøm en god tradition for at hjælpe hinanden, så det er helt OK at kontakte kolleger i andre klubber for hjælp. Tilmeldingerne sendes på mail. I menupunktet "Stævnekalender", kan man se, hvem der skal modtage tilmeldingerne, og hvornår der er tilmeldingsfrist Før stævnet: Når arrangøren har lavet en startliste, en foreløbig tidsplan og en officialliste, kan disse ses på svømmetider.dk . Det er altid en god ide, at tjekke startlisten, for at se om alle ens svømmere er tilmeldt. Er der problemer eller fejl i listerne, kan man kontakte den person, der har modtaget tilmeldingerne. På stævnedagen: Afmeldinger skal være indleveret senest halvanden time før stævnestart. Er klubben ikke nået frem til stævnestedet på dette tidspunkt, skal afmeldingerne ringes ind. Kontakt personer for stævnet findes i stævnekalenderen. Er der holdkapper til stævnet, skal holdkapkort også være afleveret senest halvanden time før. Når afmeldinger er modtaget trykkes programmerne. Der uddeles to programmer til hver klub. Efter stævnet: Resultaterne fra stævnet kan findes på svømmetider.dk.
|